Nyheder
2009-07-20
ProfilWeb ApS
ProfilWeb er gået fra at være et interessentskab til at være Anpartsselskab.
Dette er en naturlig følge af en øget omsætning.
ProfilWeb står bag udvikling og salg af ProfilEdit CMS
2008-08-07
Ingen bliver "Bedst til nettet 2008"
IT & telestyrelsen har de sidste par år afholdt konkurrencen "Bedst på nettet", hvor tilgængeligheden af offentlige hjemmesider checkes og de bedste præmieres.
I samme forbindelse har de afholdt konkurrencen "Bedst til Nettet", hvor webbureauer har dystet om at lave den flotteste og mest tilgængelige cms-baseret løsning. Vi har deltaget de sidste 3 år med fine tilbagemeldinger på de tilmeldte løsninger. It & telestyrelsen har dog i år valgt at droppe denne konkurrence med følgende begrundelse:
"Der bliver ikke en Bedst til Nettet som de sidste par år. Vi mener, at vi har opnået det, vi ville - nemlig at demonstrere, at der findes leverandører, der kan lave tilgængelige løsninger, hvis I bliver bedt om det. Så tak for de mægtige bidrag, I har haft gennem årene."
Vi vil da gerne give tilbage og sige tak for at I sætter fokus på tilgængelighed. Dette er netop et af kernepunkterne i ProfilEdit CMS.
Vores bidrag til "bedst til nettet kan ses her:
2005 http://bpndemo.profiledit.dk
2006 http://www.profiledit.dk (Denne hjemmeside)
2007 http://btn2007.profiledit.dk
2007-10-01
Version 3.1 frigivet
Version 3.1 af ProfilEdit CMS har til formål, at give mulighed for at skabe nogle mere fleksible og vedligeholdelsesvenlige løsninger. Det er nu muligt at definere flere editorområder på samme side. Dette giver mulighed for at strukturere indholdet, samt styre deres indhold. Dette kan f.eks. være en nyhed, som kan opsættes som overskrift, underrubrik, brødtekst og evt. billede.
En ny feature i systemet er "upload og beskær", som giver mulighed for at beskære billeder, så de passer til hjemmesiden. Der er mulighed for at definere faste beskæringer, så de altid passer til hjemmesidens design.
2007-09-08
samarbejdsaftale med Danmarks Fiskehandlere
ProfilEdit CMS har indgået en aftale med Danmarks Fiskehandlere og Rune Schou Design, runeschou.dk om at levere en hjemmeside-pakke til foreningens medlemmer. Aftalen indebærer at der er lavet en fælles designskabelon. I denne skabelon kan den enkelte fiskehandler variere på udvalgte parametre som logo, topgrafik og selvfølgelig indhold.
2007-04-25
Nyt kontor
Fra d. 1. maj har vi fået plads i et nyåbnet kontorfællesskab i hjertet af København. Adressen er Studiestræde 14A, 1455 Kbh. K.
2006-11-15
Bedst til Nettet 2006
Vi har igen i år deltaget i "Bedst til Nettet" arrangeret af IT & Telestyrelsen. "Bedst til Nettet" er konkurrencen, hvor webbureauer og content management system leverandører konkurrerer om at levere det mest tilgængelige og flotte netsted.
Kun 3 ud af 8 tilmedte bureauer fik maksimalt antal point. Vi var et af dem!
Vi har deltaget i konkurrencen med vores egen hjemmeside www.profiledit.dk, hvor brugervenlighed og tilgængelighed har haft stort fokus.
Læs bedømmelsen af vores løsning
2006-11-10
Version 3.0 frigivet
Vi har i dag frigivet version 3.0, som rummer store forbedringer.
Den største forbedring er redesign af administrationen. Det er nu blevet endnu lettere og overskueligt at administrere sin hjemmeside med ProfilEdit CMS.
Med i denne version er også øgede muligheder for at lave en tilgængelig hjemmeside.
Se selv mulighederne i den nye version på vores online demosite demo.profiledit.dk
eller kontakt os for yderligere informationer
2006-10-02
Ny hjemmeside
Vi har netop lanceret vores nye hjemmeside.
3 ting har været i fokus under udviklingen:
- Flot og enkelt design, som gerne skulle øge overskueligheden.
- Første hjemmeside lavet på den kommende version 3.0 af ProfilEdit, som bliver frigivet inden jul
- Skoleeksempel for hvad ProfilEdit CMS kan mht tilgængelighed. Hjemmesiden er kodet i xhtml 1.0 strict og opfylder "W3C Web Content Accessibility Guidelines (WAI)" Prioritet 1 og 2. Desuden er der seperate stylesheets for print og håndholdte enheder
2006-05-26
Version 2.3 frigivet
Endnu en gang har vi frigivet en version af profilEdit CMS. Denne version indeholder dels mange forbedringer, som sikrer en god kvalitet af den xhtml, som systemet leverer, og dels mange forskellige småopdateringer, som brugerne af systemet har efterspurgt.
2005-11-29
Deltagelse i "Bedst til Nettet 2005"
Vi har deltaget i konkurrencen "Bedst til Nettet 2005" arrangeret af "Bedst på Nettet". Det blev ikke til en sejr, men vi er stolte af at have opfyldt alle de opstillede kriterier, hvilket kun 17 deltagere formåede. Se vores bidrag på bpndemo.profiledit.dk, hvor du også kan læse dommernes bedømmelse af vores bidrag
2005-07-15
Version 2.2 frigivet
Denne version er brugt til at få tilføjet en masse mindre opdatering rundt om i systemet som gør at det er blevet endnu lettere at opdatere med profilEdit CMS. Desuden er der tilføjet en ny funktionalitet i kernen, som muliggør deling af indhold på tværs af alle sider. Dette indhold kan komme fra andre indholdsleverandører via RSS-feeds.